Et bevidst rigt liv – og arbejdsliv – i balance
Vores mission er at sikre at du som medarbejder eller leder får mest muligt livsglæde, arbejdsglæde og balance i dit liv, at din familie får dig glad hjem fra arbejde og at både du, dine kolleger og din chef er motiverede og friske når I arbejder sammen på jobbet.
Vi hjælper dig med at holde fokus på dit formål og motivation i en travl moderne hverdag, sikre at du ikke får stress eller at du kommer til at skifte jobbet eller din kæreste/ægtefælle ud, som en ubevidst ‘flugt’ fra et lidt for travlt liv.
Helt konkret så vil vi inspirere dig og give dig praktiske værktøjer til:
♥ Mere arbejdsglæde og formål på jobbet
♥ Mere livsglæde og nærvær i hverdagen
♥ Et mere balanceret liv med dig som kaptajn
♥ Bedre rammer til at foretage bevidste valg
♥ En øget følelse af at være værdsat og påskønnet
♥ Overblik og prioritering ift. tid, økonomi og energi
♥ Nye ideer til at nå dine mål
♥ En realistisk strategi for dit liv
Hvorfor er det vigtigt at kigge på dit liv oppefra?
I en travl moderne hverdag med mange input og muligheder – hvor arbejde og fritid måske flyder for meget sammen – er der desværre mange der føler sig mere pressede end godt er.
Ofte er det svært at overskue hvordan alting hænger sammen og påvirker hinanden hvis man har lidt for travlt.
Derfor handler det om løbende at have fokus på, hvordan du lever dit liv i realistisk balance.
Måske har du drømme og mål som du aldrig handler på, fordi du ikke har energi til mere når du er færdig med arbejde, børn og huslige pligter?
Måske har du blot følelsen af: “Jeg har ikke tid, energi eller penge nok til alt det jeg gerne vil”?
Måske vil du bare gerne føle lidt mere livsglæde og arbejdsglæde i en travl moderne hverdag?
Hvordan kan du arbejde strategisk med din livs- og arbejdsglæde?
Med Mindful Rich Living bliver du klædt på til, at lave en realistisk strategi på tværs af alle dine livsområder på en gang, med øje for både livsglæden og arbejdsglæden i hverdagen, og dine langsigtede drømme og mål på arbejde og privat.
Mindful Rich Living består af et let forståeligt kursusmateriale med spørgsmål, eksempler og online værktøjer, som du kan arbejde med efterfølgende alene eller sammen med din partner.
Igennem arbejdet med materialet bliver du mere bevidst om, hvordan du bruger din tid, energi og penge, med henblik på at nå dine vigtigste drømme.
Du vil også blive mere bevidst om dine styrker, din motivation og din måde at føle dig anerkendt på – både på jobbet og privat.
Når du har lavet en strategi bliver du fri til at være meget mere tilstede i nuet. Det vil give dig mere flow i dine opgaver og du vil oftere blive fyldt med taknemmelighed over dit liv.
I løbet af kort tid vil du føle at du lever et “rigere” liv i bedre balance – både på arbejde og privat, med mere nærvær og bedre relationer.
Produkter
Mindful Rich tilbyder inspirationsforedrag, 3 timers kurser, coachingforløb og retreats for virksomheder, teams og ledergrupper.
Kan også med fordel anvendes i forbindelse med outplacementforløb, i forbindelse med langsigtet karrierestrategi og inden MUS samtaler.
Neurodan flytter sine aktiviteter til udlandet i 2017. Grundet denne svære situation for Neurodan, samt udsigten til mange afledte udfordringer, tilbød vi alle ledere og medarbejdere et Mindful Rich Living forløb. Ideen med dette var, at medvirke til at skabe en bedre balance og mere solidt fundament for medarbejderne i forhold til de kommende udfordringer. Ca. 50% af vores medarbejderstab tog mod dette tilbud. Deltagerne har, i 3 mindre hold, været på kursus med efterfølgende personlig coaching hos Lise Grevenkop-Castenskiold. Kurset og den efterfølgende coaching gav dem mulighed for at kortlægge deres langsigtede livs- og karrierestrategi, samt teknikker til at øge deres work/life balance, arbejds- og livsglæde i nuet. Deltagerne har meldt positivt tilbage omkring forløbet, som blandt andet har foranlediget, at de har fået talt med deres partner- og i nogle tilfælde også kollegaer og chefen – om ting, de normalt ikke ville få talt om. Konceptet indeholder et tilbud om, at medarbejdernes ægtefæller/samlevere kan deltage. Dette tilbud tog de fleste af de 24 deltagende medarbejdere imod. Afholdelse af kursus og coaching foregik meget fleksibelt og fandt hovedsagligt sted på Neurodans adresse. Som direktør har jeg, og den ansvarlige ledergruppe, brug for at medarbejderne har en god tid i virksomheden, samt at de skaber de nødvendige resultater frem til flytningen. Mindful Rich Living er et godt værktøj til at understøtte dette, og til at hjælpe medarbejderne med at finde ind til de små dagligdags justeringer, der kan betyde noget for effektivitet, nærvær, livs- og arbejdsglæde. At Mindful Rich Living så samtidig kan bruges til langsigtede ændringer i medarbejdernes personlige strategi, således at de kommer bedst muligt videre i deres karriere i 2017, er kun et ekstra plus.
Tak for et rigtig godt reflekterende og brugbart forløb med Mindful Rich Living. Vi har helt sikkert fået en masse værktøjer til at effektivisere vores hverdag og forbedre kommunikationen i hjemmet. Selvom Rikke ikke havde mulighed for at deltage i de efterfølgende coaching sessioner, har det uden tvivl givet over det dobbelte i afkast at Rikke deltog i introkurset. Derfor kan jeg kun varmt anbefale at ens samlever deltager i forløbet, da det giver en bedre forståelse og over det dobbelte i udbytte af bevidst berigelse af vores korte liv.
“Alle burde arbejde med Mindful Rich Living! Jeg er blevet bedre til mit job, jeg har fundet en indre ro og nu ved jeg hvad jeg vil og hvorfor. Jeg føler at jeg lettere kan fokusere på det jeg er i gang med, og er blevet meget mere bevidst. Jeg bliver ikke så følelsesmæssigt påvirket og kan bedre håndtere krise situationer. Tusind tak!”
“Min deltagelse på Mindful Rich Living, blev en både speciel og rigtig god oplevelse. Introduktionen til de fem sprog til anerkendelse var en god ‘øjenåbner’. Specielt fik jeg meget ud af en afklaring på min personlige strategi og målsætning. For mig, var det nogle værdifulde øvelser og tanker, om mine passioner og drømme. Det har gjort mig mere afklaret med mine værdier, mine ønsker og mål på både kort og lang sigt, men væsentligst af alt de relationer, der betyder mest for mig.”
“Jeg er virkelig taknemmelighed for, at du med Mindful Rich Living har hjulpet mig til at finde balance og opnå positive ændringer i mit liv. Jeg har fået en meget bedre økonomi ved at arbejde med budget på en ny måde, og har fået et nyt og spændende job. På privat fronten har jeg også lavet en række positive forandringer. Lise er meget effektiv og entusiastisk, i sit arbejde med at hjælpe andre til at opnå et bedre og rigere liv. Jeg kan varmt anbefale Mindful Rich Living.”
Vi har haft et stort udbytte af Mindful Rich Living, fordi både min partner og jeg deltog. Vi har berørt og diskuteret emner, som burde have været italesat for lang tid siden. Med Mindful Rich Living har vi fået en pragmatisk og let forståelig metode til både at evaluere vores nuværende situation samt at lægge en fremadrettet strategi for vores liv sammen. Det er efter min mening meget værdifuldt og det forpligter os begge til rent faktisk at arbejde målrettet efter den strategi, vi er blevet enige om.
Man taler sammen på en anden måde end man gør i dagligdagen, når man arbejder med Mindful Rich Living sammen med sin ægtefælle. Selvom vi har kendt hinanden i mange år, opdagede vi nye sider og nye holdninger vi ikke var bevidst om den anden havde. I dag er vi eksempelvis begge inde i vores økonomi, hvor det tidligere primært var mig der stod for den del. Vi har også foretaget andre små justeringer, som gør dagligdagen lettere, og som bringer os nærmere vores fælles mål.